Om os
KVAS Festival – musik og fællesskab
KVAS Festival er en musikfestival arrangeret af unge og for unge. Den blev afholdt første gang i 2024 og finder sted hvert år i Kulturhus Sløjfen i Hadsten. Festivalen byder på både nye, upcoming kunstnere og mere kendte navne. Her er der plads til både det store show og de små, nære koncertoplevelser.
Festivalen handler ikke kun om musik, men også om at mødes og være en del af noget sammen. Uanset om du går på Favrskov Gymnasium, Jydske Håndværkerskole, FGU eller Den Frie Fagskole, er KVAS stedet, hvor du kan møde andre unge uden for skolens rammer – bare for at nyde musikken, stemningen og hinandens selskab.
KVAS er for dig, der vil opleve noget anderledes – og være med til at vise, at fed ungdomskultur ikke kun hører hjemme i storbyerne.
Vi ses den 30. august i Sløjfen!
Holdet bag
Festivalen er arrangeret af en styregruppe bestående af dedikerede unge i alderen 15-25.
Mere end en festival
KVAS er mere end en festival. Vi er også et netværk for unge kulturskabere i Favrskov. Når vi ikke har travlt med at arrangere festival, står vi bag en lang række andre kulturarrangementer.
