
KRYD
KRYD er inderlige og catchy pop-melodier, med dansksprogede tekster i øjenhøjde. De 4 kvinder synger ærligt om hverdagens op- og nedture, break-ups og venskaber, alt sammen tilsat danseklare rytmer og nynne-værdige melodier.
I foråret udkom bandets første EP, der har over 500.000 streams, og med hits som “Ikke nogens mere”, “Skriv det på min gravsten” og “Flyvende” garanterer vi, at KRYD starter en kanon dansefest!
På scenen er KRYD et rent skud energi, lige ind i blodårerne. Det er harmonier, selvtillid og attitude for alle pengene, og vi glæder os til at danse og skråle med til KRYD på KVAS Festival 2025!